Risiko for forfrysninger: Drop morgenbadet

Risiko for forfrysninger: Drop morgenbadet

Manchet: 
Hvis du bader om morgenen, inden du bevæger dig ud i kulden, har du større risiko for at få forfrysninger.
image title: 
Lucian Milasan/123rf.com
Den sibiriske kulde, frost og minusgraderne har for alvor ramt Danmark, noget som danskerne på ingen måde er vant til.

For mange danskere kommer det voldsomme vejr derfor som en overraskelse, og det kan gøre det farligt, mener Asger Fredslund, der er tidligere patruljefører i Forsvarets specialenhed Siriuspatruljen på Grønland og i dag er stifter af SiriusPartner og arbejder som foredragsholder. Det skriver BT.

Udover at pakke dig godt ind, inden du går ud i kulden, er det også en anden ting, du bør gøre.

Ifølge Asger Fredslund skal du droppe morgenbadet, hvis du vil være sikker på ikke at få forfrysninger.

LÆS OGSÅ: Sibirsk kulde: Så koldt bliver det hos dig

Grunden til at det frarådes, at bade om morgenen når temperaturen er så lav udenfor som i øjeblikket er, at badet er med til at fjerne fedtlag fra din hud, som ellers holder dig varm.

”I løbet af natten når man at producere en lille smule fedt og en lille smule overflade i huden, så den er bedre beskyttet. Hvis du skyller det lag af, lige inden du skal ud ad døren om morgenen, så går der faktisk nogle timer, hvor man er ekstra sårbar i forhold til kulde,” forklarer Asger Fredslund til BT.Det samme gælder også ved barbering.

Dermed kan både morgenbadet og barberingen gøre, at du lettere udsættes for forfrysninger.

”Hvis man for eksempel har noget sidevind, når man cykler om morgenen, efter man lige har været i bad, så får man faktisk nemmere forfrysninger på næsetippen eller på øret. Der skal ikke mere til,” siger han.

Bader du om morgenen?

BT 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat